Bogføring og moms
Lad mig stå for den løbende bogføring og indberetning af moms. Så er du sikret en korrekt og rettidig indberetning, og du undgår ubehagelige momsdifferencer ved årsafslutningen. Jeg modtager både bilag fysisk og digitalt og ajourfører løbende bogføringen med lige præcis det interval, din virksomhed har behov for. I forbindelse med den løbende bogføring tager vi som en naturlig ting også dialogen omkring din forskudsregistrering, så du ikke får en slem overraskelse, når året er omme.
Jeg bogfører primært i Uniconta, men behersker også mange andre bogføringsprogrammer, blandt andre
e-conomic, Dinero og Navision. I Uniconta er der mulighed for, at du selv kan udarbejde ordrer og fakturere dine kunder for 59,00 kr. ekskl. moms pr. måned. Din omkostning for tilknytningen til Uniconta hos mig vil være 10,00 kr. ekskl. moms pr. måned.
Ønsker du et uforpligtende tilbud på bogføring og moms, så kontakt mig allerede i dag på revisor@karinasommer.dk eller benyt min kontaktformular på enten forsiden eller her.
Regnskab
Jeg udarbejder årsrapporter for revisionspligtige virksomheder, så de er klar til den godkendte revisors revision og påtegning. For ikke revisionspligtige virksomheder yder jeg assistance.
Uanset om din virksomhed er i selskabsform eller personligt ejet, så kan jeg udarbejde pålidelige årsregnskaber og skattemæssige specifikationer for din virksomhed. Jeg klarer også gerne din private indkomst- og formueopgørelse og indberetning af din selvangivelse.
Du kan få præcis den hjælp, du har brug for til virksomhedens regnskab. Fra en aftale, hvor jeg klarer det hele – til et samarbejde, hvor du bruger mig til at gennemgå og vurdere materialerne, efter du selv har foretaget bogføringen og/eller opstillet årsrapporten og udarbejdet de nødvendige specifikationer til skattemyndighederne.
Ønsker du et uforpligtende tilbud på regnskabsassistance, så kontakt mig allerede i dag på revisor@karinasommer.dk eller benyt min kontaktformular på enten forsiden eller her.
Skat
Skat handler om meget mere end den årlige skatteindberetning i forbindelse med regnskabsafslutningen. Det handler i væsentlig grad også om at tilrettelægge virksomhedens økonomi mest optimalt i forhold investeringer, opsparing, likviditet og ved vurdering af eventuelle ønsker om udvidelse af din virksomhed.
Det handler f.eks. også om fordele og ulemper ved beskatning i henhold til virksomhedsordningens regler – eller er kapitalafkastordningens regler mere fordelagtige for dig og din virksomhed?
Eller noget mere jordnært – at din forskudsregistrering er korrekt, så du ikke bliver slemt overrasket, når din årsopgørelse bliver opgjort af SKAT.
Løn
Lønkørsel for dine medarbejdere kan hurtigt blive en uoverskuelig affære. Derfor tilbyder jeg, at du kan overlade denne opgave til mig. Derved sikrer du dig, at medarbejderne modtager korrekte lønsedler, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, feriepenge og lignende bliver betalt og indberettet til tiden. Ovenikøbet bliver al kontering automatisk integreret i dit bogføringsprogram.
Ønsker du et uforpligtende tilbud på assistance i forbindelse med din lønkørsler, så kontakt mig allerede i dag på revisor@karinasommer.dk eller benyt min kontaktformular på enten forsiden eller her.
Total administration
Min filosofi er, at man som hovedregel skal beskæftige sig med det, man er bedst til. Så derfor har du muligheden for at lade mig overtage hele administrationen af dit bogholderi, betalinger, regnskab, løn mv., mens du beskæftiger dig med det, der er din virksomheds primære opgave – at tjene penge. Jeg modtager bilag digitalt, bogfører løbende, sætter regninger til betaling, indberetter moms, sørger for at dine medarbejdere får korrekt løn til tiden og udarbejder årsregnskab, selvangivelse mv.
Ønsker du et uforpligtende tilbud på total administration af dit regnskab og bogholderi, så kontakt mig allerede i dag på revisor@karinasommer.dk eller benyt min kontaktformular på enten forsiden eller her.
Opstart af virksomhed
Går du med tanker om at starte din egen virksomhed og har måske overvejet hvilken virksomhedsform, du ønsker at drive din virksomhed i?
I forbindelse med etablering af virksomhed vil det være fornuftigt sammen med mig at få afdækket hvilken virksomhedsform, der passer bedst til netop din ide. I den forbindelse kan jeg også være dig behjælpelig med registrering af din virksomhed.
Uanset hvilken løsning der passer til din virksomhed, er det vigtigt at få valgt rigtigt. Dette bør starte med en drøftelse med mig, hvor vi får kortlagt dine planer og ideer. Når den rigtige virksomhedstype er valgt, kan vi igangsætte arbejdet med stiftelse eller etablering og i løbet af ganske kort tid, kan du have dit nye CVR-nummer, så du kan komme i gang med virksomheden.
Kontakt mig via revisor@karinasommer.dk eller benyt min kontaktformular på enten forsiden eller her, og du har etableret din virksomhed i løbet af kort tid.
Gratis første møde
Alle nye kunder tilbydes et gratis første møde, som dækker indledende drøftelser inden mødet, selve mødet og opfølgning herpå.
På selve mødet drøfter vi alle de ting, du ønsker at drøfte lige fra forretningsidé, aktuelle tal, tidligere regnskaber, skattemæssige forhold, udvikling af din virksomhed, private forhold mv.
Som opfølgning på møder vil jeg naturligvis gerne have lov at give dig et uforpligtende tilbud på at blive revisor for dig. Går du derfor med overvejelser om at skifte revisor eller stifte ny virksomhed, så kontakt mig i dag for et møde – jeg har altid ledige tider i kalenderen. Skriv til revisor@karinasommer.dk eller benyt min kontaktformular på enten forsiden eller her.